1.1 – Disse handelsbetingelser (herefter ”betingelser”) gælder for enhver leverance fra Packwise Int. ApS (herefter ”Packwise”) og betingelserne fastlægger de nærmere vilkår for levering af varer og ydelser fra Packwise til Kunden. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem købsaftalen med Kunden og disse betingelser, så har den indgåede købsaftales bestemmelser forrang.
2.1 – Tilbud er gældende i 8 dage fra tilbuddets dato at regne. En aftale er indgået, når Packwise har modtaget kundens skriftlige accept. Bestillinger der afgives uden forudgående tilbud fra Packwise, anses som en indgået aftale.
3.1 – Betalingsbetingelser er fakturadato + 8 dage.
3.2 – Hvis kunden ikke overholder en fakturas betalingsfrist, kan Packwise tilbageholde yderligere leverancer, indtil betaling har fundet sted.
3.3 – Ved overskridelse af betalingsfristen skal der betales 2% af fakturabeløbet i rente pr. påbegyndt måned, indtil beløbet, inklusive renter, er Packwise i hænde. Hvis det bliver nødvendigt at fremsende rykkere, vil disse blive pålagt rykkergebyrer i henhold til renteloven.
4.1 – Packwise forbeholder sig ejendomsretten til den leverede vare i enhver henseende. Den leverede vare forbliver således Packwises ejendom, indtil den fulde købesum med tillæg af påløbne omkostninger, herunder eventuelle renter og gebyrer, er betalt af Kunden.
5.1 – Alle materielle såvel som immaterielle rettigheder til den leverede vare eller løsning, der er helt eller delvist fremstillet af Packwise, eller dennes samarbejdspartner, og er beskyttet efter gældende dansk lov om immaterielle rettigheder herunder, men ikke begrænset til, ophavsretsloven, markedsføringsloven, designbeskyttelsesloven, varemærkeloven mv., tilhører Packwise. Dette gælder også selvom materialet er fremstillet efter instruks fra Kunden og tilpasset dennes behov eller ønsker.
5.2 – Hvis Kunden ønsker helt eller delvist ejerskab, eksklusiv licens eller andre rettigheder til materialet, forudsætter dette en særskilt skriftlig aftale herom. Kunden kan desuden ved særskilt aftale få delvist overdraget rettighederne til det leverede materiale, hvis Kunden i væsentlig grad har bidraget med design, idé til systemet eller lign. Kunden har brugsret til alt det leverede materiale, medmindre andet er særskilt aftalt i købsaftalen. Det vil sige, at Kunden må anvende produktet, men dog aldrig kopiere, reproducere eller videresælge på nogen måde, der strider mod dansk lovgivning, jf. pkt. 5.1. Forbuddet mod at reproducere omfatter såvel Kundens egen produktion som den produktion, der på Kundens foranledning foretages af tredjemand. Brugsretten omfatter endvidere ikke retten til at ændre de af Packwise udarbejdede løsninger. Ethvert ønske fra Kunden om at foretage handlinger, der ikke er omfattet af Kundens brugsret ifølge denne bestemmelse, kan alene ske efter forudgående skriftlig aftale fra Packwise.
5.3 – Packwise forbeholder sig i alle tilfælde retten til at benytte det udviklede materiale som reference i reklameøjemed på for eksempel, men ikke begrænset til, Packwises hjemmesider og trykte markedsføringsmaterialer.
6.1 – Kunden accepterer de for branchen almindelige tolerancer mht. kvalitet og leveret mængde.
6.2 – Kunden er ansvarlig for sin anvendelse af produkter leveret af Packwise.
6.3 – Uanset eventuel rådgivning fra Packwise, er Kunden ansvarlig for at produkter leveret af Packwise, er egnede til Kundens anvendelse. Packwise opfordrer Kunden til at foretage fornødne afprøvninger forinden at ethvert produkt leveret af Packwise ibrugtages, idet Packwise ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af markedsførings- eller omsættelighedstiltag af nogen art, uanset i hvilket omfang Packwise har medvirket til udformningen heraf. Kunden er således ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning både i offentlig- og privatretlige henseender.
6.4 – Packwise har intet ansvar for Kundens manglende hjemmel til mangfoldiggørelse, reproduktion, udgivelse af skrift, grafisk design, varemærker, andre forretningskendetegn og i øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemandsrettigheder. Hvis Kunden leverer materiale, som Kunden ikke ejer/har rettighederne til, men denne ret ejes af tredjemand, holdes Packwise skadesløs i enhver henseende herunder, men ikke udtømmende, for eventuelle retslige tvister eller andre omkostninger i forbindelse hermed. Packwise forbeholder sig i denne forbindelse retten til at videregive oplysninger om Kunden til offentlige myndigheder eller tredjemand.
6.5 – For at sikre leverancens kvalitet skal Kunden straks ved modtagelse af leverancen og inden ibrugtagelse undersøge det leverede for eventuelle fejl eller mangler. Hvis Kunden finder fejl eller mangler, skal der reklameres straks til Packwise herfor. Packwise er ikke ansvarlig for synlige fejl eller mangler efter Kundens gennemgang og efterfølgende ibrugtagning af det leverede. Packwise er desuden heller ikke ansvarlige for fejl, som Kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur eller testning. Såfremt Kunden selv tilvejebringer filer, papir eller andet til leverancen, hæfter Packwise ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.
6.6 – Kunden er berettiget til i op til 30 dage fra levering at reklamere over eventuelle fejl eller mangler ved det leverede. Ved reklamation af mangler skal Kunden give en detaljeret skriftlig beskrivelse af de konstaterede mangler.
6.7 – Såfremt der inden for reklamationsperioden kan påvises mangler ved leverede varer eller ydelser, påtager Packwise sig efter eget valg at afhjælpe manglen, at ombytte det mangelfulde produkt, at kreditere produktets eller ydelsens pris eller at give et afslag i prisen.
6.8 – Såfremt Packwise tilbyder ombytning af produktet eller afhjælpning af manglen, kan Kunden ikke hæve købet eller at kræve erstatning som følge af manglen. Packwise er ikke ansvarlig for forsinkelse som følge af ombytning eller afhjælpning.
6.9 – Packwises ansvar er i enhver henseende begrænset til direkte tab, hvorfor Packwise ikke hæfter for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af Kundens retsforhold over for tredjemand. Packwise i øvrigt er kun erstatningsansvarlig over for kunden ved tab eller skade påført som følge af grov uagtsomhed eller forsætlige handlinger. Packwises erstatningsansvar er desuden begrænset til det mindste af følgende to beløb:
7.1 – Serviceydelser, herunder konsulentassistance, installationshjælp, præsentationer, uddannelse, afholdelse af workshops, etc. faktureres til de hos Packwise til enhver tid gældende timesatser.
7.1.1 – For timer ud over normal arbejdstid betales, efter aftale, overtid svarende til normal timepris + 25%.
7.1.2 – Konsulenttimer er møder og arbejde af strategisk, rådgivende eller analytisk karakter, herunder også undervisning, workshops, rådgivning mv., medmindre andet er aftalt særskilt.
7.1.3 – Produktionstimer omfatter blandt andet, men ikke udtømmende, design, udvikling, produktion mv., hvor arbejdet ikke har karakter af konsulenttimer.
7.3 – Serviceydelser betales efter tids- og materialeforbrug og faktureres løbende hver måned eller ved en opgaves afslutning.
7.4 – Kunden erhverver samme rettigheder til resultatet af serviceydelser, som Kunden besidder til det originalmateriale, som serviceydelsen knytter sig til. Vedrører serviceydelsen således en løsning eller udviklet materiale, hvortil Packwise er rettighedsindehaver, erhverver Kunden ikke bedre ret til resultatet af konsulentens ydelser, end Kunden har til det produkt, hvortil Packwise er rettighedsindehaver.
7.5 For serviceydelser, hvor der ikke inden ydelserne skal leveres, foreligger en skriftlig aftale med specifikation af, hvad Packwise skal levere, garanterer Packwise, uanset bestemmelserne i punkt 6.2 – 6.9, alene at udføre sine leverancer i overensstemmelse med god praksis inden for reklamebranchen og indestår for, at navngivne konsulenter har de oplyste kvalifikationer, men påtager sig i øvrigt ikke noget ansvar for fejl og mangler – herunder resultatansvar.
8.1 – Udlæg betales som udgangspunkt inden projektstart ud fra omkostningsestimat.
8.2 – Yderligere udlæg afregnes med næstkommende faktura eller ved projektafslutning.
8.3 – Alle udlæg tillægges 10% (dog minimum 20,- kr. pr. udgiftsbilag) til administrations- og leveringsomkostninger.
9.1 – Ingen af parterne er berettiget til erstatning eller til at ophæve aftalen i tilfælde af manglende opfyldelse, såfremt dette skyldes omstændigheder, som den pågældende part ikke er herre over, og som ikke burde være taget i betragtning, da aftalen blev indgået (force majeure). Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig, militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, stats indgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmiddel eller omstændigheder, pandemier eller epidemier, samt i øvrigt forhold som ligger uden for Packwises kontrol og som påvirker Packwises muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtigelser.
10.1 – Nærværende betingelser og fortolkningen heraf er underlagt dansk ret. Enhver tvist (uoverensstemmelse eller ethvert mellemværende) mellem Kunden og Packwise skal afgøres af retten i den retskreds, der udgør Packwises hjemsted.
11.1 – I tilfælde af fortolkningstvivl vedrørende disse betingelser skal den danske version have forrang frem for den engelske, tyske og svenske oversættelse.
Vi får med mellemrum henvendelser fra kunder, som spørger indtil det faktum, at vi forbeholder os ophavsretten til det udviklede design/løsning/produkt.
Det er normal branchepraksis og er uproblematisk, idet du som kunde har brugsretten til det udviklede design/løsning/produkt. Med brugsretten har du dog ikke ret til at reproducere, videresælge og/eller redistribuere den udviklede løsning.
Har du planer om redistribution, videreudvikling, o.lign. så tag en snak med os om, hvordan vi kan imødekomme disse behov.