16. April 2022
I dette indlæg vil vi introducere, hvordan produktionen i emballagens ABC foregår. Først skal du igennem de forskellige faser med design og udvikling, derefter skal selve emballagen produceres. Der findes mange forskellige typer af materiale, der hver især har forskellige processer.
Et populært materiale til emballage er plastik. Hvis du er interesseret i at anvende plastik, findes der er en række forskellige plasttyper, der kan anvendes til emballage:
Materialerne er ikke ens og de har derfor forskellige procedurer og processer i deres produktion og oprindelse. Alle vores produkter hos Packwise kan vælges i de forskellige typer af plast. Du finder vores mange forskellige emballagetyper- og produkter bla. airless dispensere, trigger sprayers og meget andet vores produktkatalog.
Denne type emballage bliver produceret af fossile materialer. Råolie er et af de mest benyttede materialer til produktion af plastik.
Råolie indeholder en masse andre stoffer, og den kan derfor kun benyttes til fremstilling af plastik, hvis den raffineres.
Råolien deles da op i mindre olieprodukter, der består af forskellige molekyler. Et af de olieprodukter kaldes nafta, og det er et essentielt produkt til fremstilling af ny plastik.
Plastik består af en masse små molekyler, der også kaldes for monomerer. Plastik, der fremstilles af én type monomer, betegnes som et rent plastmateriale, og det er derfor nemmere at sortere og genanvende.
Der kan fremstilles forskellige typer af plastik. De forskellige plasttyper kan ofte ses i form af små trekanter med tal på plastproduktet.
Du kan se, hvad de forskellige trekanter står for samt hvilke fordele og ulemper, der er ved de forskellige typer af plastik her.
Bioplast kan opdeles i to grupper: den biobaserede plastik og den bionedbrydelige plastik. Begge typer kan produceres af en biomasse såsom sukkerrør, majs eller andre planter.
Den biobaserede plastik fremstilles kun af biomasse, mens den bionedbrydelige plastik både kan fremstilles af biomasse, olie eller gas eller en blanding.
Produktion af bioplast emballage lyder jo umiddelbart som et godt alternativ til produktion af virgin plastic. Dog har produktionen af bioplast faktisk en del negative konsekvenser:
På trods af nogle ulemper udleder bioplast ofte mindre CO2 end plastik, der er lavet på fossile materialer. Da planter optager CO2 udleder bioplast kun den mængde CO2, som planterne optog, før de blev lavet til plastik. Det kan derfor være svært at fastslå om bioplastic er bedre end virgin plastic.
Genanvendelse af plastik, også kaldt, Recycled plastic, er gammel plastik, der er blevet genanvendt og omdannet til ny plastik.
Der anvendes altså allerede eksisterende plastik til produktionen af “ny” plastik, hvilket er mere skånsomt for miljøet end produktion af ny virgin plastic fra fossile materialer.
Ved at fremstille recycled plastic i stedet for virgin plastic, sparer man altså både råmaterialer, samtidig med at man udleder mindre CO2 og reducerer tabet af plastik.
Når recycled plastic genanvendes, forringes kvaliteten en lille smule hver gang. Derfor kan der tilføres en smule virgin plastic under fremstillingen af recycled plastic.
Da recycled plastic kommer fra virgin plastic, er det altså et materiale, der ikke fremstilles af en bæredygtig kilde. Derudover kan det også være dyrt at få plasten indsamlet og bearbejdet.
Ocean waste plastic er en betegnelse for alt det plastik, der er endt i havene rundt omkring på kloden, og som bliver genanvendt til produktion af ny plastik. Du kan dermed ikke starte ud med at producere ocean waste plastic, da betegnelsen dækker over andre plasttyper, der ender i havet. Flere mennesker og organisationer er begyndt at indsamle plastik fra havene til genanvendelse.
Processen i at anvende ocean waste plastic er i høj grad lig med, hvordan processen for recycled plastic forløber. Dog er det sværere at genanvende plastik, der er indsamlet fra havet, da kvaliteten kan være svingende.
Plastforurening i havene er faktisk et af de største miljøproblemer i vores levetid. Det forurener vores drikkevand, og det påvirker de mange dyreliv, der befinder sig i verdenshavene. Det er derfor vigtigt, at der handles for at nedbringe mængden af plastaffald i havene.
Der er udviklet flere koncepter til at fremme indsamlingen af plastikaffaldet. Blandt andet har det hollandske koncept “The Ocean Cleanup” en effektiv metode til at indsamle plastaffaldet, for derefter at genanvende så meget af det indsamlede affald som muligt til nye produkter.
Flere virksomheder og organisationer har også fokus på genanvendelse af plastaffald fra havene. Adidas har fx lanceret en ny træningssko, der er lavet af haveaffald. Du kan læse mere om Adidas lancering ovre på Bæredygtigemballage.dk
De plastprodukter, der ofte ender som affald i verdenshavene, er typisk engangsprodukter. Engangsservice i plastik er sjældent designet til anvendelse mere end en enkelt gang, og forbrugeren tillægger dermed ikke produktet samme værdi, som andre plastikprodukter tillægges. Engangsplastik kasseres derfor hurtigt, og en del af det ender desværre i naturen.
I 2021 forbød EU flere typer af plastikbestik og -sugerør, hvilket er med til at forebygge problemet. Til trods for at flere virksomheder og organisationer udvikler koncepter og produkter til nedbringelsen af plastaffald i havene, så er det yderst essentielt, at der bliver skåret ned på produktionen af plastik i første omgang.
Efter produktionsfasen ved en af de nævnte typer af emballage, ryger produkterne videre til forbrugsfasen.
Hvis du er interesseret i at få mere at vide om de forskellige typer af plastik, kan du finde mange flere informationer under bæredygtig emballage på www.packwise.dk. Du kan også læse mere om disse plasttyper og se videoer på Bæredygtigemballage.dk